En årsrapport er ét samlet dokument, som består af en række lovpligtige og eventuelt frivillige elementer.
Hvad består en årsrapport typisk af?
- Virksomhedens årsregnskab, det vil sige resultatopgørelsen, balancen og noteoplysninger
- Koncernregnskab (hvis virksomheden indgår i en koncern og har pligt til at udarbejde et koncernregnskab)
- Ledelsesberetning, som beretter om det foregående år og forventningerne til det kommende år
- Ledelsespåtegning, som er ledelsens underskrift på at årsrapporten er retvisende
- Eventuel revisionspåtegning, der er revisors underskrift på at årsrapporten er retvisende
- Eventuelle supplerende, frivillige beretninger
Hvornår skal en årsrapport indsendes?
Fristen for indsendelse af årsrapporten er 6 måneder efter regnskabsårets udløb. Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber skal dog indsende årsrapporten senest 4 måneder efter regnskabsårets udløb.
Undgå at indberette årsrapporten for sent
Når du skal indberette din årsrapport, skal du gøre det på Virk.dk. Du skal indberette årsrapporten inden for fristen, som er nævnt ovenfor.
Hvis du overskrider fristen for indberetning af årsrapporten, sker følgende:
Du modtager et brev i virksomhedens digitale postkasse, der fortæller, at du skal indberette årsrapporten inden 8 dage fra datoen for brevet.
Hvis du ikke indberetter inden denne frist, bliver virksomhedens ledelse opkrævet en afgift. Erhvervsstyrelsen sender afgiftsbrevet direkte til det enkelte ledelsesmedlems digitale postkasse. Afgiften kan være på op til 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem (eller filialbestyrer).
Brevet indeholder også en ultimativ frist på 4 uger fra brevets datering. Overskrides denne frist også, kan Erhvervsstyrelsen, uden yderligere varsel, bede skifteretten om at tvangsopløse din virksomhed.
Årsrapport vs årsregnskab
Selvom en årsrapport og et årsregnskab omhandler det samme emne, nemlig virksomhedens økonomi, er der ikke tale om det samme begreb. Årsrapporten er en analyse og vurdering af årsregnskabet. Det er supplerende oplysninger om årsregnskabet, som beviser at regnskabet er pålideligt og retvisende. I større virksomheder er årsrapporten vigtig for at bevise årsregnskabets værdi. Det er den endelige undersøgelse, der viser, at årsregnskabet stemmer helt overens med sandheden.
Årsrapporten kan også give dine medarbejdere indsigt i, hvordan det går med virksomhedens udvikling og på hvilke områder der er plads til forbedring.
Hvad består et årsregnskab af?
Kravene til årsrapportens indhold afhænger af, hvilken regnskabsklasse virksomheden tilhører.
Læs om de forskellige regnskabsklasser her
Hvornår kan man se årsregnskab?
Tidsfristen for at indberette årsregnskab (årsrapport) for selskabet er 6 måneder fra statusdatoen. Det vil sige, at hvis selskabet slutter regnskabsår den 31. december (og det gør mange), så er fristen den 30. juni.
Hvem skal indberette årsregnskab?
Ifølge årsregnskabsloven skal følgende virksomheder indberette årsregnskab:
- Anpartsselskaber
- Aktieselskaber
- Partnerselskaber
- Interessentskaber(hvis alle ejere er selskaber)
- Kommanditselskaber (hvis alle ejere er selskaber)
- Erhvervsdrivende fonde
- Virksomheder med begrænset ansvar
- Europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber)
Om ledelsen for virksomheden skal udarbejde og indberette en årsrapport, afhænger af virksomhedens form. Alle anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S) skal som udgangspunkt udarbejde og indberette en årsrapport, medmindre de er undtaget på grund af forhold som rekonstruktion eller konkurs.
Personligt ejede virksomheder er ikke forpligtede til at udarbejde og indberette en årsrapport.
Visse virksomheder kan indberette en undtagelseserklæring i stedet for en årsrapport. En undtagelseserklæring er en erklæring, hvor virksomhedens ledelse skriver under på, at betingelserne for at anvende undtagelsen er til stede. Det gælder blandet andet for visse interessentskaber (I/S).
Kontakt
Skriv til os via kontaktformularen.
Vi ser frem til at hjælpe dig.