Personskat

De danske skatteregler kan være en jungle at navigere rundt i på egen hånd. Derfor kan du have stor gavn af at søge hjælp og vejledning hos RSM, både som arbejdstager og arbejdsgiver. Vi kan rådgive dig i forhold til skattereglerne for enkeltpersoner – i daglig tale kaldet personskat.

 

Personskat for arbejdstagere

Selvom reglerne for mange privatpersoner kan virke uoverskuelige, er det med tiden heldigvis blevet en del nemmere at få overblik over personskatten. Tidligere skulle man selv sørge for at indberette alting til SKAT, men i dag foregår de fleste indberetninger helt automatisk. De fleste arbejdstagere kan derfor generelt nøjes med at tjekke henholdsvis forskudsopgørelse og årsopgørelse, når de er klar i skattemappen på SKATs hjemmeside.

Det er midlertidig stadig vigtigt at kende reglerne, så du ikke kommer til at betale mere i personskat end du behøver. Selvom størstedelen af indberetningerne sker automatisk, er skattesystemet ikke ufejlbarligt, og det er derfor vigtigt, at du kan gennemskue din årsopgørelse. Du kan måske også være berettiget til fradrag, som du ikke kender til – for eksempel i forhold til kørsel, bolig, lån og renter, pension, firmabil, investeringer, aktier og lignende.

Hos RSM kan vi hjælpe dig med det fulde overblik over personskat, selvangivelse, forskudsopgørelse og årsopgørelse.

 

Personskat for arbejdsgivere

Det er selvfølgelig ikke kun arbejdstagere, som skal holde styr på personskatten. Som arbejdsgiver har du nemlig bl.a. ansvar for at indberette dine ansattes lønindkomst og sørge for, at der bliver betalt skat og bidrag af lønnen. Dertil kommer en lang række af mulige udfordringer, du som arbejdsgiver skal være opmærksom på i forhold til personskatten – fx. gaver, bonusser, honorarbetalinger, kontante anerkendelser, personalegoder og lignende.

Vi sørger for, at du som arbejdsgiver har styr på dine pligter, herunder hvad der skal indberettes og hvornår, så hverken du, din virksomhed eller dine medarbejdere kommer i klemme hos SKAT. Hos RSM kan vi naturligvis også rådgive dig i forhold til både danske og internationale skatteregler, hvis du har ansatte, der arbejder i udlandet.

 

Altid ajourført inden for moms, skat og afgifter

Det er vigtigt for os at alle vores revisorer leverer den kvalitet vi er kendte for.

Vi sikrer derfor at alle medarbejdere og partnere er up-to-date med ændringer i lovgivningen inden for moms, skat og afgifter. Dette sker gennem konstant uddannelse, kursusaktiviteter og deltagelse i fagrelevante seminarer og gå-hjem møder. Herudover prioriterer vi vidensdeling mellem vores kontorer rundt i landet og vores skatteeksperter i Revitax meget højt.