Regnskabsklasser

Virksomheder skal placeres i forskellige regnskabsklasser alt efter deres størrelse. Regnskabsklassen afgør hvor stor en del af årsregnskabslovens regler, der skal efterleves.

Hvilke regnskabsklasser findes i årsregnskabsloven?

Der er 4 regnskabsklasser: A, B, C og D, hvor regnskabsklasse A har færrest krav, og regnskabsklasse D har flest.

  • Regnskabsklasse B er opdelt i mikrovirksomheder og øvrige mindre virksomheder
  • Regnskabsklasse C er opdelt i mellemstore og store virksomheder
  • De mindste virksomheder hører under regnskabsklassen A, mens de største hører under regnskabsklassen D

En virksomhed kan rykke henholdsvis op eller ned i regnskabsklasserne, hvis størrelseskravet ændrer sig. Klassificeringen sker ud fra vurderingsstørrelse af to ud af tre parametre:

  • Omsætning 
  • Balancesum
  • Antal ansatte

Hvad er en regnskabsklasse?

Regnskabsklasser er en måde at inddele virksomheder på for at afgøre, hvilke regler i årsregnskabsloven der gælder for den enkelte virksomhed. Det er størrelsen på virksomheden der afgør hvilken virksomhedsklasse den enkelte virksomhed tilhører.

Årsregnskabsloven er opbygget som en ”byggeklods”-model. Det betyder at der for hver regnskabsklasse lægges yderligere krav til regnskabet. Regnskabsklasse A virksomheder skal følge nogle grundlæggende krav, mens klasse B skal følge regnskabsklasse A’s krav, samt supplerende krav for regnskabsklasse B, etc. Virksomheder i klasse D er således dem, der har de mest ”strikse” regler.

Virksomheder i regnskabsklasse A er ikke forpligtede til at udarbejde årsrapport efter årsregnskabsloven. Men hvis de frivilligt beslutter at udarbejde årsrapport, som ikke blot er til eget brug, skal de som minimum følge kravene til virksomheder i regnskabsklasse A.

Virksomheder, der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse A, skal ikke indberette årsrapporten til Erhvervsstyrelsen.

Virksomheder der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse A kan fx. være:

  • Personligt ejede virksomheder
  • Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori en eller flere ansvarlige deltagere ikke er kapitalselskaber
  • Meget små virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Aktieselskaber, partnerselskaber og anpartsselskaber er pligtige til at aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven og kan derfor ikke aflægge årsrapport efter regnskabsklasse A. Se mere under ”Regnskabsklasse B”.

En virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal mindst udarbejde en årsrapport bestående af:

  • Ledelsespåtegning (medmindre der kun er ét medlem af ledelsen)
  • Resultatopgørelse
  • Balance
  • Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis 
  • Evt. revisionspåtegning

Hvis en godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen, henholdsvis erklæringen, indgå i årsrapporten.

Virksomheder i regnskabsklasse B er forpligtede til at udarbejde en årsrapport efter årsregnskabsloven. Årsrapporten skal indberettes til Erhvervsstyrelsen.

Virksomheder der aflægger årsrapport efter regnskabsklasse B kan fx. være:

  • Aktie- og anpartsselskaber, iværksætterselskaber eller partnerselskaber (kommanditselskaber)
  • Interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle ansvarlige deltagere er kapitalselskaber
  • Erhvervsdrivende fonde
  • Virksomheder med begrænset ansvar omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, medmindre disse er omfattet af regnskabsklasse A

Klasse B er opdelt i yderligere to klasser: Klasse B og klasse B mikro

For at høre under klasse B mikro, skal virksomheden ligge inden for to ud af tre af disse størrelseskrav i to på hinanden følgende år:

Balancesum ≤ DKK 2,7 mio., nettoomsætning ≤ DKK 5,4 mio., antal ansatte ≤ 10.

For at høre under klasse B er størrelseskravet:

Balancesum ≤ DKK 44 mio., nettoomsætning ≤ DKK 89 mio., antal ansatte ≤ 50.

Klasse B virksomheder:

 Klasse BKlasse B (mikro)
Omsætning0-89 mio. kr.5,4 mio. kr.
Balancesum0-44 mio. kr.2,7 mio. kr.
Antal ansatte0-50 medarbejdere0-10 medarbejdere

Uanset om virksomheden er under størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B (mikro) kan man ikke anvende reglerne, såfremt man har betydelig indflydelse på andre selskaber. Det er oftest holdingselskaber, men det kan også være selskaber, som ejer mere end 20% af andre selskaber.

For virksomheder i regnskabsklasse B (mikro) har man reduceret kravene til en årsrapport til et absolut minimum. Man er således ikke forpligtet til at inkludere oplysninger om anvendt regnskabspraksis i årsrapport, og man er fritaget for en række notekrav. I årsrapporten skal det oplyses at man anvender reglerne for regnskabsklasse B (mikro).

I klasse C ligger alle de virksomheder, som ikke er omfattet af klasse A og B, og som ikke er børsnoterede eller statslige aktieselskaber.

Klasse C virksomheder opdeles i to grupper: Mellemstore C og store C.

For at ligge i mellemstore C, skal to af tre af følgende størrelseskrav være opfyldt i to på hinanden følgende år:

Balancesum ≤ DKK 156 mio., nettoomsætning ≤ DKK 313 mio., antal ansatte ≤ 250.

For at ligge i store C, skal der opfyldes:

Balancesum ≥ DKK 156 mio., nettoomsætning ≥ DKK 313 mio., antal ansatte ≥ 250. 

Klasse C Virksomheder:

 Klasse C (mellemstore)Klasse C (store)
Omsætning

89-313 mio. kr.

 

 

>313 mio. kr.
Balancesum44-156 mio. kr.>156 mio. kr.
Antal ansatte50-250 medarbejdere>250 medarbejdere

De virksomheder, der hører under klasse D omfatter børsnoterede selskaber og statslige aktieselskaber. Der er ingen størrelseskrav til disse. Grunden til at man placerer virksomhederne i disse klasser er, at de skal følge nogle forskellige krav til aflæggelse af årsregnskabet, fx. har de pligt til at udarbejde og indberette årsrapport.

En virksomhed der er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der mindst består af:

  • Ledelsespåtegning 
  • Ledelsesberetning 
  • Hoved- og nøgletalsoversigt 
  • Resultatopgørelse 
  • Balance
  • Egenkapitalopgørelse
  • Pengestrømsopgørelse
  • Noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis
  • Revisionspåtegning 

Børsnoterede virksomheder i klasse D, der har noterede aktier eller gældsbeviser, skal anvende den internationale regnskabsstandard IFRS ved regnskabsaflæggelse, suppleret af reglerne i årsregnskabsloven.