Kom godt i gang som iværksætter
En af de første ting, du skal tage stilling til, når du starter op, er hvilken virksomhedsform der bedst passer til dig og din virksomhed. Der findes en række forskellige muligheder, der alle har deres fordele og ulemper. Skal du eksempelvis være selvstændig erhvervsdrivende eller skal du stifte et selskab?
Vi hjælper dig med at finde den selskabsform, der passer bedst til dig og dine fremtidsplaner, så du undgår unødige selskabs- eller skattetekniske problemer.
Du kan med fordel også læse om selskabsstruktur- og konstruktioner
Opstart af virksomhed – mere end bare en god idé
For mange begynder drømmen om at blive selvstændig med en god idé og ønsket om, at den skal prøves af. Men der skal mere og andet til for at skabe en succesfuld virksomhed end blot den gode idé. Der ligger en masse benarbejde og papirarbejde forud for opstarten af en virksomhed.
RSM har stor erfaring med at hjælpe iværksættere i gang på den rigtige måde og være sparringspartner fra den spæde start.
Med et erfarent revisionsfirma ved din side, kommer du til at undgå en masse af de fejltrin, som andre iværksættere begår, når de kaster sig ud i at starte deres egen virksomhed. For eksempel kan vi hjælpe med at din virksomhed bliver etableret korrekt, og at alt det formelle papirarbejde m.m. er på plads fra starten.
Vi kan hjælpe dig med den administrative, regnskabstekniske og skattemæssige side af at starte og drive en virksomhed, så du kan koncentrere dig om det du er bedst til - at drive din virksomhed fremad.
Kenny Dam Handberg
"Det er altafgørende, at din beslutning om at starte virksomhed sker på et solidt grundlag"
Ifølge Kenny er der fire spørgsmål du bør have styr på inden du går i gang med at blive iværksætter:
Er din idé bæredygtig? Er der et reelt behov for det produkt eller den tjeneste, som du påtænker at sælge? Har du fokus på det rigtige kundesegment? Eller kunne der f.eks. være andre kundesegmenter, der var interessante – eventuelt med lidt justeringer af produktet?
Er der et marked for virksomheden eller produktet? Hvem er målgruppen for dine produkter eller tjenesteydelser? Hvor vigtigt er det behov, som produktet eller ydelsen tilfredsstiller, at få dækket for målgruppen? Og hvor købedygtig er målgruppen?
Vil den påtænkte virksomhed give tilstrækkeligt overskud til at du kan leve af den? Du kan ikke være ekspert på alle områder. Det kan derfor godt betale sig at alliere sig med nogen, der er eksperter inden for området.
Hvis du skal have banken med på din idé, vil du ofte blive bedt om en lang række dokumenter, herunder forretningsplan og budget. Banken vil typisk bede om at se et budget, der sandsynliggør, at din virksomhed er levedygtig. Budgettet kan være afgørende for, om du kan få et lån eller ej.
Forretningsplan for iværksættere
Vi kan hjælpe dig med at lægge et fornuftigt budget, samt at skrive de nødvendige dokumenter, som forretningsplanen. Samtidig kan vi sparre med dig omkring din idé og give dig nogle værktøjer og inspiration til, hvordan du undersøger markedet for den.
Book et gratis opstartsmøde her og få hjælp til budget og forretningsplan.