Hvad er væsentlighed?

Når vi taler om væsentlighed i erhvervslivet, handler det om de vigtigste faktorer for virksomhedens økonomiske præstationer og succes. Dette omfatter typisk forhold såsom indtægter, omkostninger, risici og investeringer, der skaber et billede af virksomhedens økonomiske sundhed. Traditionelt har disse elementer været præsenteret i perioderegnskaber og årsrapporter.

Men i takt med at bæredygtighed får større betydning, er det ikke længere nok, kun at fokusere på økonomien. Her kommer begrebet dobbelt væsentlighed ind i billedet.

Hvad er ”dobbelt væsentlighed”?

Dobbelt væsentlighed udvider den traditionelle forståelse af væsentlighed til også at inkludere ikke-finansielle faktorer. Ud over at vurdere, hvordan eksterne forhold påvirker virksomheden, ser man også på, hvordan virksomheden selv påvirker miljøet og samfundet. Analysen dækker derfor to perspektiver:

1. Hvordan påvirker virksomheden miljøet og samfundet (”Indvirkningsvæsentlighed”)?
2. Hvordan påvirker eksterne faktorer som klimaforandringer, sociale forhold og lovgivning virksomhedens økonomi (”Finansiel væsentlighed”)?

Med andre ord ser man både på, hvad der er vigtigt for virksomhedens økonomiske resultater, og hvad der er vigtigt for planeten og de mennesker, virksomheden berører gennem sin drift. Denne tilgang hjælper virksomheder med at fokusere deres bæredygtighedsindsats, så ressourcerne bruges, hvor de skaber størst værdi – både for virksomheden og for samfundet.

For danske SMV'er kan dette værktøj være en øjenåbner.

Som ejer eller leder af en mindre eller mellemstor virksomhed tænker du måske, at dobbelt væsentlighedsanalyse lyder som noget bøvlet noget, der hører til hos "de store". Men den stigende efterspørgsel på ansvarlighed og gennemsigtighed i erhvervslivet gør, at ingen virksomhed fuldstændig kan ignorere dette område længere. For mange virksomheder bliver dobbelt væsentlighed et krav, men der er også klare forretningsmæssige fordele ved at gå i gang tidligt. 

Øget investorinteresse

Investorer stiller i stigende grad krav til virksomheder om at være åbne om deres indsatser inden for miljø, sociale forhold og ansvarlig ledelse (ESG). Ved at udføre og kommunikere jeres dobbelt væsentlighedsanalyse kan I vise ansvarlighed, hvilket kan være en afgørende faktor i arbejdet med at tiltrække investorer. 

Risikostyring

En dobbelt væsentlighedsanalyse hjælper også med at identificere risici, der normalt ikke fanges i de traditionelle finansielle analyser. For eksempel kan klimarelaterede risici som oversvømmelser eller tørke påvirke forsyningskæden, mens dårlige arbejdsforhold hos leverandører kan skade virksomhedens omdømme og skabe økonomiske konsekvenser.

Forbedret omdømme

Omvendt får virksomheder, der kan vise, at de arbejder aktivt for at mindske deres negative indvirkning på miljø og samfund, ofte et bedre omdømme. Dette kan styrke brandet og gøre det nemmere at tiltrække kapital, kunder og medarbejdere, eller ligefrem bidrage til at fastholde dem.

Processen kan deles op i fem trin: 

1. Identificér relevante bæredygtighedsemner
   Det første skridt i en dobbelt væsentlighedsanalyse er at lave en liste over de bæredygtighedsemner, der kunne være relevante for din virksomhed. Listen kan omfatte alt fra energiforbrug til arbejdsforhold i leverandørkæden. Det er vigtigt at tænke bredt og tage både interne og eksterne forhold i betragtning. 
   Det handler om at få overblik over, hvor virksomheden potentielt har indflydelse, og hvad der kan påvirke virksomhedens drift.
2. Vurder virksomhedens indvirkning på miljø og samfund. 
   På baggrund af listen med relevante bæredygtighedsemner, skal virksomheden vurdere hvordan egne aktiviteter påvirker miljøet og samfundet – positivt såvel som negativt. Dette kan omfatte udledning af drivhusgasser, forurening af lokale vandkilder, eller hvordan man behandler sine medarbejdere og leverandører. En central del af vurderingen er at sikre, at virksomheden opfylder relevante lovkrav og internationale standarder. Her skal virksomheden desuden italesætte omfanget af- og sandsynligheden for, at de potentielle indvirkninger finder sted.
3. Identificér finansielle risici og muligheder
   Næste trin er at kortlægge de finansielle risici og muligheder, der kommer fra eksterne faktorer. Det kan være klimaforandringer, der skaber forsyningsproblemer, eller nye lovkrav, der gør det dyrere at drive forretning. Men det kan også være, at det øgede samfundsmæssige fokus åbner op for nye forretningsmuligheder, der ikke ellers ville være der. Målet er at forstå, hvordan eksterne forhold kan påvirke virksomhedens økonomiske resultater.
4. Kortlæg interessenter og deres prioriteter
   Endelig er det vigtigt at tale med dine interessenter. Det kan være medarbejdere, kunder, leverandører eller lokalsamfund. Deres input giver værdifuld indsigt i, hvilke emner der bør prioriteres af virksomheden. Derefter kortlægges deres prioriteter: Hvad er vigtigst for dem? For nogle vil miljøet være i fokus, mens andre er mere optaget af arbejdsforhold eller produktansvar.
5. Prioritér væsentlighedsaspekter
   Når alle data er indsamlet, skal virksomheden prioritere de mest væsentlige forhold – både fra et finansielt og et indvirkningsmæssigt perspektiv. Disse emner skal indarbejdes i virksomhedens bæredygtighedsstrategi og -rapportering. 

Når I kaster jer ud i dobbelt væsentlighedsanalyse, er der nogle ting, I skal være særligt opmærksomme på, for at sikre en vellykket proces:

• Overvurdering af egen betydning: Vær realistisk omkring, hvor stor en indvirkning din virksomhed har på samfundet og miljøet. Det er okay at være en lille fisk i det store hav. I sådanne tilfælde kan det være fordelagtigt at overveje samarbejder eller partnerskaber, hvor I sammen kan opnå en større effekt. 
• Tunnelsyn: Lad være med kun at fokusere på de emner, I allerede kender. Vær åbne for at se på nye perspektiver og udforske emner, I måske ikke tidligere har overvejet.
• Manglende opfølgning: Analysen er kun første skridt. Det er vigtigt at bruge resultaterne til at skabe konkrete handlingsplaner og sikre, at indsatsen følges op på og dermed integreres naturligt i virksomhedens strategi.

For at illustrere, hvordan en dobbelt væsentlighedsanalyse kan fungere i praksis, kommer her et kort eksempel:

Tøjproducentens værdikæde og klimarisici

En dansk tøjproducent gennemfører en dobbelt væsentlighedsanalyse og opdager, at klimaforandringer har en direkte økonomisk konsekvens for virksomheden. Ekstreme vejrforhold, som følge af klimaforandringer, skader bomuldsproduktionen i lande som Indien og Pakistan. Dette fører til stigende råvarepriser og forsyningsproblemer. Her ser virksomheden et klart eksempel på finansiel væsentlighed, da klimaforandringer påvirker omkostningerne til produktion og dermed virksomhedens økonomiske resultater.

Virksomheden ser også på sin egen indvirkning gennem hele værdikæden, fra råmateriale til færdigt produkt. Bomuldsdyrkningen kræver store mængder vand og kemikalier, og selve produktionen af tøjet i leverandørlandene bidrager til både vandforurening og øget CO2-udledning. Derudover er der miljøpåvirkninger forbundet med transporten af det færdige tøj til markederne, samt den energiintensive vaske- og tørreproces hos slutbrugeren. Afskaffelsen af tøjet, når det er brugt op, kan også skabe affaldsproblemer, hvis det ikke genanvendes. Alt dette peger på indvirkningsvæsentlighed, hvor virksomhedens aktiviteter har en direkte negativ indvirkning på miljøet og samfundet – især i produktionslandene.

I analysen identificerer virksomheden også, at dens "social license to operate" – dvs. virksomhedens ret til at operere med samfundets accept – er truet. Lokale samfund i produktionslandene oplever ofte dårlige arbejdsforhold, lav løn og skader på den omkringliggende natur, forårsaget af produktionen. Hvis virksomheden ikke håndterer disse problemer ansvarligt, kan det føre til protester, dårlig omtale og i værste fald tab af vigtige markeder og kontrakter. Her er det tydeligt, at virksomheden skal arbejde for at forbedre arbejdsforholdene og reducere de negative miljøpåvirkninger for at opretholde sin legitimitet.

Ved at adressere både de finansielle og miljømæssige aspekter kan tøjproducenten reducere risikoen for stigende råvarepriser og forsyningsudfordringer, samtidig med at de forbedrer deres miljømæssige og sociale profil gennem hele værdikæden. For eksempel kan virksomheden vælge at investere i mere bæredygtige bomuldskilder, arbejde med leverandører om bedre vandstyring og kemikaliebrug samt indgå i cirkulære løsninger, hvor tøjet kan genbruges eller genanvendes efter brug.

Dette gør ikke kun produktionen mere bæredygtig, men sikrer også, at virksomheden bevarer sin sociale legitimitet og styrker sin position på markedet ved at være en ansvarlig aktør, kunderne kan have tillid til.

Når I har gennemført jeres dobbelt væsentlighedsanalyse, er det næste skridt at omsætte resultaterne til handling. 

Her er nogle forslag til, hvordan I kan bruge analysen til at skabe konkrete forandringer:

• Lav en handlingsplan: Fokuser på de 3-5 vigtigste emner og lav konkrete mål og tiltag for hvert af dem. Definér klare tiltag, der kan adressere både de finansielle risici og de indvirkninger, I har på miljø og samfund.
• Kommunikér: Del jeres prioriteter og planer med medarbejdere, kunder og andre interessenter. Når I er transparente om jeres bæredygtighedsindsatser, viser I omverdenen, at I tager ansvar.
• Integrer i forretningen: Brug de indsigter, I har opnået, til at forbedre jeres produkter, processer eller forretningsmodel. Sørg for, at bæredygtighed bliver en integreret del af jeres daglige drift, ved at bruge det operationelt.
• Mål og rapporter: Følg løbende op på de fremskridt, I gør. Overvej at udarbejde en bæredygtighedsrapport, som kan hjælpe med at dokumentere jeres indsats over for interessenter, samt være på forkant med fremtidige krav i lovgivningen.

For små og mellemstore virksomheder (SMV'er), kan bæredygtighedsrapportering, som nævnt, virke som en kompleks opgave. EU arbejder derfor målrettet med at introducere en frivillig standard, kaldet VSME (Voluntary Standard for Non-listed Small and Medium-sized Enterprises), der er designet til specifikt til SMV'er. Formålet er at hjælpe SMV'er med at med at håndtere bæredygtighedsudfordringer, give dem adgang til finansiering og give dem mulighed for at imødekomme efterspørgslen efter bæredygtighedsinformation fra større virksomheder.

Standarden er frivillig og henvender sig til ikke-børsnoterede SMV’er i EU. Den dækker de samme bæredygtighedsområder som ESRS (European Sustainability Reporting Standards) for store virksomheder, men er tilpasset SMV’ers behov og ressourcer. 

VSME-standarden, som den ser ud i udkast, er opbygget i tre moduler:

Basismodul: 
Dette modul er målrettet mikrovirksomheder og er et minimumskrav for andre virksomheder. Det kræver ikke en dobbelt væsentlighedsanalyse, men virksomhederne skal rapportere om deres miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold ved hjælp af 12 oplysningspunkter, hvoraf kun 3 er obligatoriske for alle virksomheder. Oplysningerne i punkterne B3-B12 skal kun gives, hvis de er relevante for virksomhedens specifikke forhold.

Modul for Narrativ - Politikker, tiltag og mål (Policies, Actions and Targets - PAT): 
Dette modul behandler narrative oplysninger vedrørende politikker, tiltag og mål. Det er tiltænkt virksomheder, der har formaliseret og implementeret disse.

For at rapportere efter PAT-modulet, er en dobbelt væsentlighedsanalyse påkrævet, for at sikre, at virksomheden identificerer (og adresserer) relevante bæredygtighedsområder i sin rapportering.

Modul for Forretningspartnere (Business Partners - BP): 
Indeholder datapunkter, der skal rapporteres ud over basismodulet. Disse datapunkter forventes at dække de forespørgsler, virksomheder vil modtage fra långivere, investorer og kunder. Det er også et krav at udarbejde en dobbelt væsentlighedsanalyse, for at anvende BP-modulet.

For at sikre relevans, pålidelighed, sammenlignelighed, forståelighed og verificerbarhed i rapporteringen, kan virksomheder desuden inkludere yderligere oplysninger, der ikke er omfattet af standardens oplysningskrav.

VSME er designet til at være proportional og skalerbar, så SMV'er kan starte med basismodulet og gradvist bevæge sig mod mere omfattende rapportering.

Standarden ventes endeliggjort og vedtaget i starten af 2025.