EU’s Omnibus: Større forenklinger af bæredygtighedsregler skal lette virksomhedernes byrder

EU-Kommissionen har annonceret en omfattende pakke af forenklinger for de nuværende bæredygtighedsregler, herunder Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) og Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD). Initiativet, en del af et større "omnibus-simplificeringsinitiativ", skal reducere den administrative byrde for virksomheder med op til 25 %, hvilket svarer til omkring 5 mia. euro i årlige besparelser. Samtidig fastholdes EU’s overordnede klima- og bæredygtighedsmål.

Hovedændringer i CSRD og bæredygtighedsrapportering

En af de mest markante ændringer er, at CSRD’s anvendelsesområde indsnævres kraftigt. Kun meget store virksomheder – dem med mere end 1.000 ansatte – vil fremover være forpligtet til at rapportere. Det betyder, at omkring 80 % af de virksomheder, der oprindeligt var omfattet, nu fritages. For de virksomheder, der frivilligt ønsker at fortsætte rapportering, kan den frivillige standard "VSME" (Voluntary Sustainability Reporting Standard for non-listed SMEs) tages i anvendelse.

Rapporteringskravene under CSRD vil desuden blive revideret, hvilket indebærer en kraftig forenkling af de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS). Mange af de mindst relevante datapunkter fjernes, og væsentlighedsprincipperne tydeliggøres. Endvidere afskaffes kravet om sektor-specifikke rapporteringsstandarder, og virksomhederne får i stedet mulighed for at følge internationale standarder.

Tidsplanen for implementeringen af CSRD lempes også. "Bølge 2"-virksomheder får udskudt deres første rapportering til 2028 (for regnskabsår 2027), og børsnoterede SMV’er til 2029 (for 2028). Dette forhindrer, at virksomheder investerer i rapportering for senere at falde uden for kravene igen.

Endelig fastholdes kravet om begrænset sikkerhed (limited assurance) for bæredygtighedsrapporteringen, mens den tidligere planlagte overgang til rimelig sikkerhed (reasonable assurance) aflyses. EU-Kommissionen vil i stedet udstede vejledninger for revision af bæredygtighedsrapporter.

Forenklinger i CSDDD (Due Diligence)

Kommissionen foreslår også markante ændringer i CSDDD for at gøre due diligence-processerne mere håndterbare. Implementeringsfristen forlænges, så medlemsstaterne får mere tid til at gennemføre reglerne, og virksomhederne får hurtigere adgang til vejledning.

Et af de mest omstridte områder i direktivet – kravet om at overvåge hele værdikæden – ændres. Fremover skal virksomheder kun vurdere og håndtere negative påvirkninger fra deres direkte forretningspartnere (tier 1). Dette reducerer den administrative byrde markant og beskytter især små underleverandører mod omfattende dokumentationskrav.

Desuden lempes kravene til opsigelse af forretningsrelationer. Det oprindelige krav om, at virksomheder som en sidste udvej skulle afbryde forbindelser med partnere, der overtræder bæredygtighedsforpligtelser, slettes. Klimakravene harmoniseres også med CSRD, og virksomheder bliver ikke længere direkte forpligtede til at implementere konkrete klimahandlingsplaner.

Også sanktionerne bliver mildere. Minimumsbødeniveauet på 5 % af omsætningen afskaffes, og reglerne om civilretligt ansvar lempes. Dette betyder, at virksomheder ikke længere risikerer store erstatningskrav fra tredjepart, hvis de ikke overholder kravene.

Ændringer i EU-taksonomien

EU’s taksonomi justeres for at afspejle de nye ændringer i CSRD. Store virksomheder med en omsætning under 450 mio. euro får mulighed for frivilligt at undlade taksonomi-rapportering, hvis de vurderer, at omkostningerne overstiger nytten. De kan dog stadig rapportere delvist for at vise fremdrift i den grønne omstilling.

Forenklinger i CBAM (Carbon Border Adjustment Mechanism)

Kommissionen foreslår også lempelser i CBAM, der regulerer CO₂-afgifter på importerede varer. En ny de minimis-grænse indføres, så importører af meget små mængder CBAM-varer (under 50 ton årligt) fritages fra krav om autorisation, rapportering og køb af emissionscertifikater. Denne grænse er fastsat, så over 99 % af CBAM’s samlede dækningsområde bibeholdes.

For større importører forenkles autorisationsprocessen, og udregningen af emissioner bliver lettere. Brugen af standardværdier for CO₂-intensitet fremmes, så virksomheder får mere fleksibilitet til at anvende forudbestemte emissionsfaktorer fremfor at skulle rapportere præcise tal.

Økonomiske konsekvenser

De foreslåede ændringer vurderes at føre til betydelige besparelser for virksomhederne. Ved at begrænse CSRD til kun de største virksomheder og fjerne sektorstandarder, reduceres de årlige rapporteringsomkostninger med 1,3 mia. euro, mens revisionsudgifterne skæres med 2,3 mia. euro. Samlet set anslås de årlige besparelser på CSRD-området alene til 3,6 mia. euro.

For due diligence vurderes de administrative lettelser at reducere omkostningerne betydeligt, da virksomheder nu kun skal overvåge deres direkte forretningspartnere. De lempede krav til civilretligt ansvar og bøder mindsker desuden den potentielle finansielle risiko.

CBAM-ændringerne vil især gavne små importører. Anslået 182.000 firmaer slipper for de omfattende compliance-omkostninger, hvilket resulterer i en samlet besparelse på omkring 1,2 mia. euro årligt. EU vil dog miste cirka 21 mio. euro i CBAM-indtægter som følge af fritagelsen af små importører – et relativt beskedent tab set i forhold til de samlede økonomiske fordele.

Reaktioner fra interessenter

Mange virksomheder og brancheforeninger har længe efterspurgt lempelser af CSRD og due diligence-reglerne, da de anså dem for at være uforholdsmæssigt byrdefulde. Især lempelserne af rapporteringskravene og udsættelsen af deadlines er blevet positivt modtaget.

Flere investorer og NGO’er har dog udtrykt bekymring for, at de omfattende forenklinger kan svække EU’s grønne ambitioner. Menneskerettighedsorganisationer frygter, at lempelserne af CSDDD kan gøre det sværere at holde virksomheder ansvarlige for deres påvirkninger i forsyningskæden. Samtidig advarer nogle investorer om, at lempelserne i CSRD kan gøre det sværere at få adgang til pålidelige bæredygtighedsdata.

EU-Kommissionen fastholder dog, at de centrale klima- og bæredygtighedsmål stadig opretholdes, samtidig med at virksomhederne får lettet deres administrative byrder. Forslaget forventes nu at blive diskuteret i Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvor de endelige detaljer skal forhandles på plads.

Hvad sker der nu? 

Forslaget skal nu behandles i Europa-Parlamentet og Ministerrådet, hvor det kan blive genstand for yderligere justeringer. Spørgsmålet er, om de to institutioner vil bakke op om Kommissionens forslag, eller om de vil kræve yderligere ændringer – enten for at styrke de grønne ambitioner eller for at lempe kravene endnu mere. Forhandlingerne i de kommende måneder vil afgøre, hvor meget af pakken der ender med at blive vedtaget, og om EU kan finde en balance mellem bæredygtighedsmål og erhvervslivets konkurrenceevne.