Højesteretsdom om skat af gældseftergivelse i et K/S

Højesteret har givet Skatteministeriet medhold i, at kommanditister var skat-tepligtige af en kursgevinst, selv om det modsatte fremgik af Den Juridiske Vejledning.

Problemstillingen i sagen (SKM2023.146)

Sagen for Højesteret omhandler kursgevinstbeskatning (gæld i fremmed valuta) af  tre kommanditister, der havde indfriet deres fulde hæftelse over-for kommanditselskabet.

Der var tale om et kommanditselskab, som havde finansieret købet af et skib med et lån på 13 mio. USD.

Kommanditselskabet blev nødlidende, og skibet blev afstået med et stort tab. Provenuet fra salget blev overført til långiver, og der resterede herefter en restgæld på lånet på 5 mio. USD. Kommanditisterne havde indfriet deres fulde hæftelse over for kommanditselskabet, og långiver frafaldt derfor sit tilgodehavende på 5 mio. USD, da der ikke kunne gøres yderligere krav gældende mod kommanditisterne som følge af den generelle hæftelsesbegrænsning.

Højesteret skulle tage stilling til to spørgsmål:

• Er kommanditisterne skattepligtige af den af kommanditselskabet opnåede gældseftergivelse?
• Kan en eventuel kursgevinstbeskatning ske i modstrid med det i Den Juridiske vejledning anførte herom?

Er kursgevinsten skattepligtig?

Højesteret udtaler, at kommanditselskabet har opnået en kursgevinst på 5 mio. USD, da selskabet fik en gældseftergivelse på et beløb af samme størrelse.

Kursgevinst på gæld i fremmed valuta er skattepligtig i medfør af kursgevinstlovens § 23.

Efter transparensprincippet beskattes indtægter, herunder kursgevinster, i et kommanditselskab hos deltagerne i selskabet. En sådan kursgevinst er skattepligtig for kommanditisterne, selv om der ikke påhviler dem en resthæftelse.

Konklusionen var derfor, at kommanditisterne –som følge af kommanditselskabets skatteretlige transparens – havde fået en skattepligtig kursgevinst ved gældseftergivelsen, svarende til deres ideelle andel af gælden, der blev eftergivet af den eksterne långiver.

Kan man støtte ret på Den Juridiske Vejledning?

Det havde været anført først i Ligningsvejledningen og senere i Den Juridiske Vejledning, at en eftergivelse af et kommanditselskabs gæld ikke ville med-føre en gevinst i kursgevinstlovens forstand for en kommanditist, hvis kommanditisten har indbetalt den fulde hæftelse.

Højesteret fandt, at den retsopfattelse, som skattemyndighederne havde givet udtryk for i bl.a. Den Juridiske Vejledning klart ikke var forenelig med det overordnede retsgrundlag, hvilket vil sige kursgevinstloven og transparensprincippet.

Skattemyndighederne havde som følge heraf været berettiget og forpligtet til at ændre praksis, og SKATs forhøjelse af kommanditisternes skattepligtige indkomst var derfor sket med rette.

Kommentarer

Der kan med andre ord ikke støttes ret på, hvad der fremgår af Den Juridiske Vejledning og lignende, når det anførte er i strid med loven – legalitets-princippet.

Legalitetsprincippet omfatter blandt andet den formelle lovs princip, der går ud på, at en lov har forrang frem for administrative retsakter også kaldet den retlige trinfølge.

Udgivet af Revitax