Skattestyrelsen har offentliggjort rentesatserne for restskat og overskydende skat for personer. 

  

Restskat mv. for indkomståret 2023 

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger: 

  • Hvis restskatten betales inden den 1. januar 2024, skal der ikke betales renter eller procenttillæg 
  • Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 1. juli 2024, skal der betales en dag til dag-rente 
  • Hvis restskatten først bliver betalt efter den 1. juli 2024, skal der betales et procenttillæg. 

 

Betaling inden nytår 

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg.

 

Betaling i perioden 1. januar 2024 – 1. juli 2024 

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2024 – 1. juli 2024 skal der betales dag til dag-rente, der udgør 5,5 % p.a. Dag til dag-renten kan ikke fratrækkes.

 

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 1. juli 2024 

Er restskatten for indkomståret 2023 ikke indbetalt senest den 1. juli 2024, skal der betales et fast procenttillæg på 7,5 %. Procenttillægget kan ikke fratrækkes. 

Hvis restskatten for indkomståret 2023 udgør 122.300 kr., indregnes 22.300 kr. med tillæg af 7,5 % eller i alt 23.972 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2025. Den resterende restskat på 100.000 kr. med tillæg af 7,5 % eller i alt 107.500 kr. opkræves fordelt på tre rater normalt i august, september og oktober 2024.  

 

AM-bidrag 

AM-bidrag er omfattet af reglerne om restskat. Det betyder, at der også ved for lidt betalt AM-bidrag skal betales en dag til dag-rente eller procenttillæg.

 

Overskydende skat 

Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2023 fås et procenttillæg på 0,8 %. 

Der opnås ikke procenttillæg til frivillige indbetalinger af forskudsskat.

Udgivet af REVITAX