Hvorfor rapportere om bæredygtighed - hvis man ikke er forpligtet?
Her får du en overskuelig introduktion af hvordan VSME-standarden kan understøtte arbejdet med rapportering - og hvorfor det er en god ide at rapportere.
VSME-standarden: en praktisk guide til rapportering for SMV’er
VSME-standarden er en frivillig standard, der gør det lettere for små og mellemstore virksomheder (SMV’er) at rapportere om bæredygtighed. Den er skræddersyet til at gøre bæredygtighedsrapportering overskuelig og mindre ressourcekrævende – for de virksomheder, der ikke er underlagt de tunge lovkrav, som større virksomheder står overfor.
Hvor større virksomheder er omfattet af ESRS (European Sustainability Reporting Standards) under CSRD, kan SMV’er tilvælge VSME for at dele relevant information med interessenter - uden de omfattende krav.
Fleksibel løsning
Med et Basis Modul som grundlæggende niveau og et Udvidet Modul for virksomheder med større behov for data, tilbyder VSME en praktisk og fleksibel løsning.
VSME støtter SMV’er i at levere information og forbedre håndteringen af deres bæredygtighedsudfordringer, mens de bidrager til en mere bæredygtig økonomi. Dette skal lette adgang til finansiering og styrke deres konkurrenceevne og robusthed.
Ordbog
VSME: Volontary Reporting Standard for SMEs (Small and Medium-sized Enterprises
EFRAG: Står for European Financial Reporting Advisory Group. Teknisk rådgiver for EU Kommisionen.
CSRD: Corporate Sustainability Reporting Directive - EUs direktiv om virksomheders bæredygtighedsrapportering.
SMV: Små og mellemstore virksomheder
VSME er en frivillig bæredygtighedsstandard, der er designet til at hjælpe mikro-, små- og mellemstore virksomheder med at levere værdifuld bæredygtighedsinformation uden at blive omfattet af de tunge lovkrav, som større virksomheder møder. Standarden er udformet til at opfylde de krav, som SMV’er potentielt vil blive mødt af fra deres samarbejdspartnere – større virksomheder, långivere og investorer – i takt med indfasningen af EU's CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive). Samtidig hjælper VSME SMV’er med at forbedre deres håndtering af miljømæssige og sociale udfordringer, gennem en struktureret tilgang til bæredygtighedsarbejdet.
Standarden er primært målrettet mindre virksomheder med under 250 ansatte, en omsætning under 50 millioner euro og en balancesum under 25 millioner euro. Det kan f.eks. være en mindre virksomhed, der leverer til en stor koncern, og som ønsker at dokumentere sin bæredygtighedsindsats for at blive en mere attraktiv leverandør.
Standarden er især relevant for virksomheder, som ønsker at opbygge tillid og styrke relationen til større kunder eller investorer gennem gennemsigtig og pålidelig rapportering af deres bæredygtighedsarbejde.
Ved at følge Basis Modul kan virksomheden nemt dokumentere sine grønne tiltag og sociale engagement overfor sin kunde, hvilket kan gøre den mere attraktiv og potentielt øge dens markedsværdi.
Virksomheder kan vælge at rapportere kun efter Basis Modul eller inkludere Udvidet Modul, hvis de har brug for en mere omfattende rapportering af deres bæredygtighedsforhold:
- Basis Modul: Indeholder minimumskrav og dækker ni bæredygtighedsområder, herunder energiforbrug, vandforbrug, udledninger og arbejdsforhold. Dette modul er designet til mikrovirksomheder og SMV’er, der har behov for en enkel, grundlæggende rapporteringsramme.
- Udvidet Modul: Bygger på Basis Modul og tilføjer flere datapunkter for virksomheder, der ønsker at levere mere detaljeret information til investorer eller større kunder. Dette modul kan være relevant for virksomheder, der oplever pres fra interessenter om mere omfattende bæredygtighedsdata.
Standarden giver også vejledning i, hvordan virksomheder kan inkludere data fra datterselskaber eller oplyse om forhold, der kræver fortrolighed.
Punkt | Rapporteringskrav |
---|---|
B 1 - Grundlag for forberedelse
| - Valgt rapporteringsmulighed: |
· MULIGHED A: Kun Basis Modul | |
· MULIGHED B: Basis Modul + Omfattende Modul | |
- Angivelse af udeladte (fortrolige) oplysninger | |
- Individuel vs. konsolideret rapportering (med eller uden datterselskaber) | |
- Liste over inkluderede datterselskaber med registrerede adresser | |
- Virksomhedsoplysninger: juridisk form, NACE-koder, balance (i €), omsætning (i €), antal ansatte (head count eller fuldtidsansatte), primært driftsland og betydelige aktiver, goegrafiske lokationer | |
B 2 - Praksis, politikker og fremtidige initiativer til bæredygtighed | - Beskrivelse af praksisser, politikker og initiativer til bæredygtighed: |
· Praksisser: f.eks. reduktion af vand- og elforbrug, emissioner, arbejdsforhold, bæredygtighedstræning, partnerskaber | |
· Formelle politikker: Offentligt tilgængelige bæredygtighedspolitikker | |
· Fremtidige initiativer: Planer for bæredygtighed | |
· Mål: Overvågning af fremskridt og ansvarlig ledelsesovervågning | |
B 3 - Energi og drivhusgasemissioner | - Totalt energiforbrug (MWh) fordelt på vedvarende og ikke-vedvarende energi |
- Brutto drivhusgasemissioner (tCO2e) for Scope 1 og 2 | |
- Drivhusgasintensitet (emissioner/omsætning) | |
B 4 - Forurening af luft, vand og jord | - Oplysninger om emissioner til luft, vand og jord, hvis relevant (stoffer og mængder) |
B 5 - Biodiversitet | - Antal og areal af følsomme biodiversitetsområder |
- Arealanvendelse: samlet, forseglet, naturorienteret (på og udenfor lokaliteten) | |
B 6 - Vand | - Totalt vandudtag i m³, inkl. lokationer med høj vandstress |
- Vandforbrug (vandudtag minus vandafledning) | |
B 7 - Ressourceanvendelse, cirkulær økonomi og affaldshåndtering | - Anvendelse af cirkulær økonomi-principper |
- Total årlig affaldsmængde (opdelt i farligt og ikke-farligt affald) | |
- Affald til genbrug/genanvendelse | |
- Årlig materialestrøm (for sektorer med betydelige materialestrømme) | |
B 8 - Arbejdsstyrke - Generelle karakteristika | - Antal ansatte (fuldtidsækvivalenter), ansættelseskontrakt, køn, land |
- Medarbejderomsætning (for virksomheder med mindst 50 ansatte) | |
- Antal og hyppighed af arbejdsulykker samt dødsfald og arbejdsrelateret sygdom | |
B 10 - Arbejdsstyrke - Aflønning, overenskomster og uddannelse | - Løn over mindsteløn |
- Lønforskel mellem køn (hvis 150+ ansatte) | |
- Andel under kollektive overenskomster | |
- Gennemsnitligt antal årlige træningstimer pr. medarbejder (kønsspecifikt) | |
B 11 - Korruption og bestikkelse | - Antal domfældelser og bøder for korruption og bestikkelse |
Omfattende Modul (valgfrit) | Ekstra datapunkter |
- C 1 - Indtægter fra visse sektorer og EU-referencebenchmarks | |
- C 2 - Kønsdiversitet i ledelsen | |
- C 3 - Mål for reduktion af drivhusgasemissioner og klimaomstilling | |
- C 4 - Klimarisici (brutto klimarelaterede risici) | |
- C 5 - Yderligere arbejdsstyrkekarakteristika | |
- C 6 - Menneskerettighedspolitikker og processer | |
- C 7 - Alvorlige negative menneskerettighedshændelser |
- Udvælg relevante moduler: Start med at vælge mellem Basis- og Udvidet Modul. For mange SMV'er vil Basis Modul være tilstrækkeligt, mens andre kan drage fordel af den ekstra dybde i Udvidet Modul.
- Indsaml nødvendige data: Identificer de områder, der er relevante for din virksomhed. Dette kan være energiforbrug, vandforbrug eller arbejdsmiljø, afhængigt af virksomheden type, branche og geografiske placering.
- Udarbejd en konsolideret rapport: Har din virksomhed flere lokationer eller datterselskaber, skal oplysningerne samles i én rapport for hele koncernen.
- Vælg publiceringsstrategi: Overvej, om rapporten skal deles offentligt eller om den primært skal anvendes internt eller til specifikke interessenter som kunder og långivere.
Standarden for SMV'er er udviklet med udgangspunkt i proportionalitetsprincippet og SMV'ers særlige karakteristika, samtidig med at den er i overensstemmelse med ESRS-standarden for store virksomheder. Modsat ESRS for større virksomheder er denne standard dog ikke juridisk bindende. En mindre virksomhed, der producerer komponenter til en større producent, kan gennem VSME rapportere data, der er kompatible med ESRS-kravene. Dette gør det lettere for producenten at integrere SMV'ens data i sin egen rapportering, hvilket er med til at styrke samarbejdet, og dermed SMV'ens position som leverandør til producenten.
Standarden skal bidrage til at gøre det lettere for SMV’er at rapportere pålidelige og relevante, selvom de ikke rapporterer på samme detaljerede niveau som de større virksomheder under CSRD.
Standarden refererer desuden til flere EU-regler og standarder, da visse af oplysningskravene følger eksempelvis SFDR (affaldshåndtering, arbejdsulykker og menneskerettigheder), EBA Pillar 3 (geolokalisering og klimarisici i overensstemmelse med EBA's rapporteringskrav), EU’s klimalov (Krav til reduktionsmål for drivhusgasemissioner) og GHG protokollen (der bruges til at beregne drivhusgasemissioner i scope 1, 2 og 3.).
Små og mellemstore virksomheder (SMV'er) står ofte over for udfordringer, når de skal implementere bæredygtighedsrapportering, især på grund af begrænsede ressourcer. For mange SMV’er er det derfor en god idé at starte i det små med fokus på de mest væsentlige områder og overveje at deltage i netværk eller søge ekstern rådgivning, for at få sparring om det omfattende regelsæt
Bæredygtighedsrapportering kan opleves som en ekstra byrde i hverdagen. Integration af bæredygtighedsmål i eksisterende forretningsprocesser og KPI’er, samt involvering af medarbejdere på tværs af organisationen, kan bidrage til at mindske arbejdsbyrden og skabe større engagement.
Slutteligt kan det være udfordrende at finde den rette balance mellem for lidt og for meget information. Ved at fokusere på de mest væsentlige emner for virksomheden og dens interessenter, anvende både kvantitative data og kvalitative beskrivelser samt være transparent om begrænsninger og fremtidige forbedringsplaner kan SMV’er finde en passende detaljeringsgrad. Så selvom kravet om en dobbeltvæsentlighedsanalyse er blevet afskaffet for SMV-segmentet, kan det stadig anbefales at gennemføre analysen. Ved at identificere de mest væsentlige bæredygtighedsaspekter for både virksomheden og dens omgivelser bliver det nemmere at fokusere rapporteringen på de forhold, der har størst betydning.
Læs også vores artikel om Dobbelt væsentlighedsanalyse
Konklusion
VSME tilbyder en lettilgængelig og fleksibel løsning, som gør bæredygtighedsrapportering mere håndterbar for SMV’er og mikrovirksomheder. Med sin to-niveau struktur giver VSME virksomheder mulighed for at tilpasse rapporteringen til deres behov og krav fra interessenter, hvilket sikrer en mindre krævende tilgang end de omfattende ESRS-krav. Selvom standarden er forenklet, skaber VSME sammenlignelighed med større virksomheders data og kan derfor styrke SMV’ers position i markedet. Samtidig fungerer VSME som en konkurrencefordel, idet gennemsigtighed i bæredygtighedsindsatsen kan forbedre relationerne til kunder og investorer.
For SMV’er, der potentielt kan blive omfattet af strengere krav i fremtiden, giver VSME et stærkt udgangspunkt for at gøre bæredygtighed til en integreret del af forretningsstrategien – allerede nu.
I en verden præget af forandring er det vigtigere end nogensinde før, at virksomheder tager ejerskab- og kontrol over deres indvirkning af miljøet, de samfund, de opererer i, deres medarbejdere og forsyningskæder. Investorer, tilsynsmyndigheder, medier, kunder og andre interessenter kræver i stigende grad, at virksomheder ikke kun forstår deres indvirkning, men også arbejder fokuseret med den.
Har du brug for hjælp? Så ræk ud til os! Vi er her for at hjælpe dig med at skabe varig værdi gennem arbejdet med bæredygtighed i din virksomhed.