Det franske parlament godkendte den 13. december dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Frankrig. Den træder i kraft den 1. januar 2024?

 

En dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig er lige på trapperne – tror vi!

Den 4. februar 2022 blev en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Frankrig underskrevet af den danske finansminister Nicolai Vammen og den franske økonomi-, finans- og genopretningsminister Bruno Le Maire.

En dansk godkendelse af overenskomsten skete i Folketinget den 23. marts 2023.

I Frankrig skete den ”sidste” godkendelse i det franske parlament i går den 13. december.

Så mangler der kun en underretning mellem Frankrig og Danmark. Hvis denne underretning sker senest den 31. december 2023, træder dobbeltbeskatningsoverenskomsten i kraft den 1. januar 2024.

Vi er så tæt på og satser på, at underretningen sker inden årets udgang, så vi ikke skal leve et helt år mere uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Frankrig.

Udgivet af REVITAX