Bæredygtighed i hele værdikæden: Fra indkøb til genanvendelse
For at skabe en bæredygtig værdikæde skal virksomheder arbejde målrettet med alle dele af den:
- Opstrøm
Aktiviteter, ressourcer og aktører, der bidrager til virksomhedens egen drift.
Bæredygtighed begynder med ansvarligt indkøb: vælg certificerede materialer, reducer ressourceforbrug og CO2-udledning, optimer transport, og stil krav til leverandørers miljøstandarder og arbejdsforhold for positiv værdikædeindvirkning. - Egen drift
Virksomhedens egne aktiviteter
Internt kan miljøpåvirkningen reduceres ved energieffektivitet, brug af vedvarende energi, energibesparende maskiner, genbrug af produktionsrester og lean-principper. Innovation i produktdesign fremmer holdbarhed og genanvendelse, mens fokus på medarbejdertrivsel skaber bedre arbejdsforhold og øger produktiviteten. Samlet styrkes både bæredygtighed og virksomhedens langsigtede effektivitet. - Nedstrøm
Aktiviteter, der sker efter virksomhedens egen drift, såsom distribution, brug og ”end of life”.
Bæredygtighed kan fremmes ved at designe produkter til genanvendelse og reparation, bruge ansvarlig emballage og engagere kunder i affaldshåndtering, genbrug og genanvendelse for at støtte en cirkulær økonomi.
Miniguide
1 | Kortlæg værdikæden Identificér alle aktører og aktiviteter, fra råmaterialer til slutbrug. Find de største risici og muligheder. Tænk bredt – fra energiforbrug til arbejdsforhold i jeres leverandørkæde! |
2 | Prioritér indsatsområder Fokusér på de kritiske områder, der har størst betydning for bæredygtighed og virksomhedsrisici. Hvor kan I gøre den største forskel? |
3 | Indfør bæredygtighedspolitikker Stil klare krav til leverandører, arbejdsvilkår og materialevalg. Gennemfør due diligence for at sikre, at leverandørerne lever op til disse krav. |
4 | Skab forandring Samarbejd om grønne løsninger, optimer logistik, skab cirkulære modeller, reducer ressourcer, og motiver kunder og leverandører til bæredygtige valg. |
5 | Tænk innovativt Optimer processer for at spare ressourcer, design ressourceeffektive tjenester og produkter, der kan repareres, genbruges eller genanvendes, brug teknologi til sporbarhed og effektivisering, og skab innovative løsninger, der fremmer genbrug, reparation og lavere ressourceforbrug i værdikæden. |
6 | Mål og rapportér fremskridt Brug data til at kvantificere påvirkninger, og rapportér fremskridt for at skabe transparens. |
Vil du vide mere?
Læs vores artikel med en gennemgang af processen og et eksempel på, hvordan man kan analysere værdikæden: