Erhvervsministeriet har netop fremsat udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af selskabslovens regler om kapitalejerlån i §§ 210-212. 

Der er ikke samtidig taget stilling til de skattepligtige regler om samme lån.

Praksis vedrørende den skattemæssige behandling af kapitalejerlån har i længere tid givet anledning til stor frustration, idet lånene ikke skatteretligt anerkendes og samtidig giver anledning til selskabsretlige krav om indfrielse og høje renter.

En ophævelse af de selskabsretlige regler om kapitalejerlån forventes at simplificere de skatteretlige overvejelser og opgørelser i relation til foretagne kapitalejerlån, indtil de skatteretlige regler forhåbentligt også ændres.

Forslag til lov om ændring af visse love på Erhvervsministeriets område

Gældende regler

Direkte og indirekte lån/sikkerhedsstillelse for kapitalejere eller ledelsen i et kapitalselskab er som udgangspunkt ulovlige. Visse udlån har dog siden 2017 været lovlige (selskabsretligt).

For ulovlige kapitalejerlån gælder, at lånet forrentes med 10 % + den gældende udlånsrente (Nationalbankens) pr. 1/1 og 1/7 i et givent år.

Den selskabsretlige rente er d.d. 13,50 %.

Herudover skal lånet tilbagebetales (straks). 

Ændringsforslag

Ifølge det fremsatte lovforslag ønsker Erhvervsministeriet fra den 1. januar 2025 at ophæve reglerne i selskabslovens §§ 210-212. Konsekvensen heraf bliver, at kravene til renteberegning og indfrielse bortfalder for lån, der ikke er omfattet af selskabslovens § 206. Herudover vil der fremover ikke blive stillet krav til påtegning af disse lån.

Betydning i skattesager

Selvom regeringen har varslet en ændring af de skatteretlige regler om kapitalejerlån, forholder det nu fremsatte lovforslag sig ikke hertil. Der vil således fortsat skulle ske beskatning af kapital-ejerlån, selvom disse nu selskabsretligt er lovlige.

Lovændringen vil dog på visse punkter få betydning i skattesager om kapitalejerlån, da der ikke længere er behov for en selskabsretlig indfrielse af lånene, og da der heller ikke stilles krav om renteberegning af mellemværendet.

Ifølge skatteretlig praksis er der ikke hjemmel til rentefiksering af mellemværendet, da der ikke i skatteretlig forstand foreligger et lån. Idet der selskabsretligt er krav til en renteberegning, påvirkes den skattemæssige opgørelse af disse renter, i det omfang renterne ikke betales, og derfor bogføres som et nyt tilgodehavende, som herefter anses som en ny skattepligtig hævning.

En manglende selskabsretlig renteberegning vil derfor betyde, at selv samme renter ikke ifølge skatteretlig praksis kan udgøre en ny skattepligtig hævning.

Lovændringen forventes herudover at åbne for mulighederne for selskabsretlig indfrielse, da indfrielsen ikke skal ske straks.

Skattestyrelsens kontrol

Med afsæt i det foreliggende forslag vil Skattestyrelsens kontrol af kapitalejerlånene besværliggøres, da det ikke længere er muligt at lave et udtræk på revisorpåtegning af forholdene.

Udgivet af REVITAX