Solceller og vindmøller – pengetankreglen

Højesteret har taget stilling til, hvorvidt et selskabs investering i solceller og vindmøller var passiv kapitalanbringelse. Dette var tilfældet blandt andet henset til, at der ikke var fremlagt oplysninger, der kunne godtgøre det modsatte.

Højesteretsdommen (SKM2023.168)

Højesteret har taget stilling til, hvorvidt et selskabs investering i solcelle- og vindmøllevirksomhed via partnerselskaber skulle anses som passiv kapitalanbringelse, eller om der var tale om en reel erhvervsaktivitet.

Sagen for Højesteret omhandlede en far, der havde overdraget 25 % af kapitalen i et selskab til hver af døtrene. Overdragelsen var sket med skattemæssig succession. Succession var ikke muligt, hvis de foretagne investeringer skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse, idet der i givet fald var taler om aktier i en såkaldt pengetank.

Højesteret fastslog, at der ikke i ordlyden af eller forarbejderne til successionsbestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 34 er holdepunkter for at anlægge en snæver fortolkning af, hvad der skal forstås ved passiv kapitalanbringelse, det vil sige fast ejendom, kontanter og lignende, og at det må bero på en konkret vurdering, om investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber må anses for passiv kapitalanbringelse.

Selskabet havde ikke efterkommet Skatteministeriets opfordring om at fremlægge oplysninger om de konkrete vindmølle- og solcelleprojekter, aktietegningen eller aftalegrundlaget mellem selskabet og partnerselskaberne.

Om de pågældende investeringer fremgik det af investeringsselskabets (Obton) hjemmeside, at Obton er en langsigtet investeringspartner, der gennem projekter tilbyder investeringsprodukter som et solidt alternativ til volatile aktier og lavt forrentede obligationer.

Højesteret konkluderede derfor, at den omhandlede investering i andele af vindmøller og solcelleanlæg via partnerselskaber var at betragte som passiv kapitalanbringelse.

Kommentarer

Som det ses af dommen, er en investering i solcelle- og vindmølleanlæg at betragte som en passiv kapitalanbringelse, når investor ikke deltager i driften af den pågældende virksomhed. Om investeringen sker via et transparent P/S eller aktier i et selskab er uden betydning.

Skatterådet har i flere afgørelser godkendt, at investering i solcelleanlæg og/eller vindmølleanlæg var en reel erhvervsaktivitet og ikke en passiv kapitalanbringelse. I disse tilfælde havde investorer imidlertid taget aktivt del i solcelle- og/eller vindmølledriften. Nævnes kan SKM2021.193.SR, hvor aktionærerne, der var ansat i selskabet, aktivt tog del i solcellevirksomheden.

Udgivet af Revitax